Silkehejre (Egretta garzetta)

Set både torsdag den 2., lørdag den 4. og og søndag 5. juli 2009 fra nordenden fra Ventevej i den nye del af Selsø (Ventehuse). Fuglen blev fundet den 2. juli 2009 på en kommunal fugletur arrangeret af Frederikssund kommune med 50-60 deltagere.

Frederikssund Kommunes afdeling for Natur,- og Miljø inviterede torsdag den 2. Juli 2009 på fugletur fra kl. 19 til 21 ved Selsø Sø i Hornsherred (østfor Skibby). Mødestedet var Selsø Kirke, Selsøvej 28, Skibby. Arrangementet var gratis, og deltagerne kunne bare møde op uden tilmelding. Og det gjorde vi små 60 eller godt 50 deltagere – en i øvrigt dejlig sommeraften 🙂

Ornitolog Pelle Andersen-Harild fra Dansk Ornitologisk Forening og skovfoged Troels Karlog fra Frederikssund Kommune var veloplagte turledere og fortalte både om søens historie og søens talrige ynglefugle ved og i Selsø Sø. Lidt diskussion omkring berettigelsen af en indisk gås og andre invasive arter grundet aktuel tilstedeværelse af en indisk gås i ved søen, som vi dog ikke så den aften.

Turen startede med et kig ud over søen fra pladsen ved Selsø Kirke. Her sås de mange ynglefugle med unger, hvor mange var næsten flyvefærdige. Pelle Andersen-Harild fortalte om årets optælling af fugle i området. Troels Karlog fortalte om hvordan engene plejes, og om hvad der gøres for at tilgodese de tusindvis af vand- og vadefugle der bruger Selsø Sø – ikke bare som ynglested, men også som overvintrings sted. Herefter fortsattes i biler til nordenden af søen ved parkeringspladsen ved Ventehuse. Her var det meningen, at deltagerne skulle se Dybemosens Pumpelaugs pumpehus, der holder det omkringliggende landskab tørt, men nøglen til pumpehuset var ikke på plads, så dette punkt blev aflyst. Grundet den store interesse for turen var vi blevet opdelt i hold. Det første hold ledet af Karlog gik forgæves til pumpehuset. I mellemtiden blev kikkerter og teleskoper brugt, og Pelle Andersen-Harild identificerede en lille smuk hejre, som værende en silkehejre, den gik ude på kanten mellem den nye og gamle sø sammen med de øvrige vade- og engfugle i det smukke landskab.

SILKEHEJRE (EGRETTA GARZETTA), set torsdag den 2. juli 2009, Selsø, Frederikssund kommune.

SILKEHEJRE (EGRETTA GARZETTA), set torsdag den 2. juli 2009, Selsø, Frederikssund kommune.

SILKEHEJRE (EGRETTA GARZETTA), set søndag den 5. juli 2009, Selsø, Frederikssund kommune.

SILKEHEJRE (EGRETTA GARZETTA), set søndag den 5. juli 2009, Selsø, Frederikssund kommune.




Comments are closed.